UdskrivPDFSendDel
Almanak
Gå en dag tilbage20-05-2014Gå en dag frem
Nu er der bladlus på bladene – til stor gene for haveejerne, men til glæde for larver af mariehøns, guldøjer og svirrefluer, der spiser masser af bladlus.
 

didaktik - samfundsfag

Af Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.philos, Høgskolen i Hedmark

Send os gerne artikler til publikation
på udeskole.dk

samfundsfag

 
Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er en del af et kapitel om de norske samfundsfag: historie, geografi og samfundskundskab, som vi her har valgt at dele i tre artikler - én for hvert fag. Artiklen her koncentrerer sig om samfundskundskab og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97). Indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på det danske samfundsfag - og her er inspiration at hente.
 
Kapitlet er inddelt i ni underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.

L97 og samfundsfagene

I L97 er mål og indhold i Samfundsfag ordnet efter de tre fagdisipliner historie, geografi og samfundskundskab. Fagdiciplinerne har følgende hovedfokus:
  • Historie
    Historie handler om mennesker og samfund før os og arbejder med tidsdimensionen. Faget ser på mennesket og samfundet til forskellige tider og hvilke drivkræfter som har påvirket samfundsudviklingen gennem tiderne.
  • Geografi
    Geografi handler om vore fysiske omgivelser lokalt, nationalt og globalt og arbejder med rum-dimensionen. Eleverne skal lære at orientere sig i omverdenen. Faget ser på lokalisering og udbredelse af naturlige og menneskeskabte fænomener og processer på jordoverfladen, på sammenhængen mellem menneske og natur og giver oversigt over livsbetingelser, levemåder og levevilkår på jorden.
  • Samfundskundskab
    Samfundskundskab handler om individ og samfund og arbejder med politik og socialisering. Faget viser hvordan samfundet behøver love og regler, organisering og styring for at kunne fungere. Faget arbejder også med mellemmenneskelige forhold som samarbejde og konflikter og drøfter de rettigheder, pligter, påvirkninger og udfordringer, som enkeltmennesket står overfor som borger i samfundet.

Lærerne har i beskrivelsen af samfundsfagets didaktik i udeskolen taget udgangspunkt i læreplanværkets målområder. De har så fokuseret på hvordan disse perspektiver bliver varetaget i udeskolen, isoleret set og som en del af forskellige tværfaglige oplæg. 

samfundskundskab – individ og samfund

 
Demokrati og medbestemmelse
I Udeskolen lærer eleverne at deltage i og tage ansvar for et fællesskab, når de skal gennemføre opgaver. De deltager bl.a. i planlægning af dele af undervisningen. De skal komme med indspil til hvordan forskellige aktiviteter og oplæg gennemføres som led i udeskolen. Selv om lærerne og skolen tilrettelægger mange af rammerne, er der en del tilbage som eleverne kan have indflydelse på.
 
Ved at planlægge, tilrettelægge og gennemføre ture, lærer børnene sig organisering, normer, regler og socialt samarbejde. Her har de også hentet inspiration fra det norske TV-program "71 grader nord". Eleverne gør flere ting i denne forbindelse. De skriver ansøgninger til rektor om lov til at drage på en længere dagtur. De ringer og tjekker køreplaner for bus og færge. Programmet for dagen afklares gennem gruppearbejde, hvor grupperne har forskellige opgaver. Eleverne har diskussioner med alternative indlæg, for at komme frem til enighed - og de gennemfører afstemninger for at få taget beslutninger.
 

normer og regler

  • Samværsformer og normer for samvær
    I udeskolen etableres der andre regler og mønstre for det sociale samvær og kommunikation end inde i klasseværelset. Samtalen og dialogen foregår mere frit, der er mere plads til spontanitet og udfoldelse, og lærerne oplever, at de møder større tålmodighed, mere ro og venlighed og mere ligeværd i uderummet.

    Gennem rollespil, dramatiseringer, arrangementer og aktiviteter arbejder eleverne med normer og regler for samvær. De fokuserer på empati – indføling – at kunne se verden fra en andens perspektiv. Gennem udeskole lærer eleverne også at forholde sig til hinanden i mange nye situationer, og de møder andre mennesker i deres omgivelser, som de også må forholde sig til på T-bane og bus, i butikker, på arbejdspladser, på institutionsbesøg, under interview osv.

    Lærerne understreger også den betydning de har som rollemodeller på dette område, når de er ude. Eleverne spejler sig selv i måden lærerne møder dem på – og eleverne lærer noget om, hvordan man behandler hinanden i forskellige situationer, når de oplever, hvordan læreren gør det. At der synes at være mere venlighed, latter og nærhed i udeskolen giver vigtige korrektiver som lærerne mener præger det sociale samspil mellem elever og lærere - også når de er inde på skolen.
  • Love og regler
    Eleverne lærer om de love og regler, der er knyttet til retten til fri færdsel i udmark i Norge (Allemannsretten), de lærer hvilke regler som gælder for at tænde bål i skoven og de diskuterer om love og regler ude i skoven. I mødet med Politiet på den lokale politistation oplever eleverne en af de faggrupper, som er sat til at håndhæve love og regler i samfundet. Leg er en vigtig arbejdsmåde i udeskolen, hvor børnene får øvelse i at lave og forholde sig til regler. Dette kan gennemføres både med fri og styret leg.
  • Konflikter
    Lærerne udnytter konflikter som opstår eleverne imellem som udgangspunkt for at lære om konfliktløsning og om samtalens og forsoningens betydning i denne sammenhæng.

naturstier

 
Gennem naturstier arbejder eleverne med forskellige samfundsfaglige temaer. Naturstierne har f.eks. poster som kræver forskellige typer af faktakundskaber. Naturstierne egner sig også godt til tværfaglige oplæg, hvor indholdselementer fra flere fag kan trækkes ind.
 

institutionsbesøg

 
På Mellemtrinnet opsøger eleverne på egen hånd forskellige institutioner, myndigheder og organisationer som led i gruppearbejde. De taler med og interviewer repræsentanter for disse institutioner og møder dem som mennesker og rollemodeller. Eksempler er:
  • Stovner Politikammer
  • Grønland Politikammer
  • Ungdom mod vold
  • Tobaksskaderådet
  • Hjerte og lungeforeningen
  • Jæger- og fiskeforeninger
  • Idrætsforeninger

friluftsliv som kulturformidling

 
Friluftslivet er en vigtig del af norsk kultur og norske traditioner. Dette er også en vej ind i norsk kultur for mange af de tosproglige børn.
 

samisk kultur


Eleverne arbejder med forskellige sider af den samiske kultur gennem udeaktiviteter. De etablerer boplads med lavvo, laver samisk mad, arbejder med lassokastning og lærer joik. På Folkemuseet møder de kulturen gennem udstillingen der. Lærerne læser også historier om og fortællinger fra samisk kultur for eleverne ude på lejrpladsen.
 

samtalens betydning

 
Gennem det hele er samtalen og dialogen mellem lærere og elever vigtig. Samtalerne foregår dels med enkeltelever og elevgrupper og dels i samlet klasse. Samtalen er vigtig for at stimulere eleverne til at reflektere over det som sker og ting de oplever. På den måde kan elevernes oplevelser bliver vigtige byggesten i læreprocessen, ved at oplevelserne omdannes til erfaringer.
 

samfundsfagene, nærmiljøet og udeskole på lutvann

 
Det er et gennemgående princip i L97, at skolen i undervisningen skal hente eksempler og illustrationer til undervisningen fra elevernes nærmiljø, fordi hjemstedet er et vigtigt udgangspunkt for at udvikle indsigt i samfundet. Planen forudsætter en udstrakt brug af nærmiljøet for at eksemplificere, konkretisere og levendegøre kundskaben. L97 understreger endvidere kraftigt, at eleverne skal udforske, observere og undersøge forhold og fænomener i lokalsamfundet.

Dette studie viser, at denne ambition i L97 i høj grad bliver imødekommet i udeskolen på Lutvann skole, med samfundsfaget som et naturligt regifag. Som vi senere skal se, har også Natur- og miljøfaget en tilsvarende funktion. Materialet tyder videre på, at få lærere driver rendyrket fagundervisning i historie, geografi eller samfundskundskab i udeskolen. Undervisningen i samfundsfag er i høj grad knyttet til tværfaglige temaoplæg. De fagspecifikke perspektiver kommer tydeligere frem i den videre bearbejdning inde, når oplevelserne ses i sammenhæng med det boglige lærestof.

Materialet underbygger klassiske opfattelser af samfundsfag, som et vigtigt fag i skolen, som forstærkes yderligere af udeskole som didaktisk tilnærmelse i undervisningen i bl.a. geografi og historie bidrager til elevernes psykiske udvikling , ved at ”…de bliver i stand til at nå udover deres personlige erfaringer – i rum og tid – med hensyn til at forstå både naturgivne og socialhistoriske betingelser og relationer” (Dale 1996, s. 240).

Foto: Frank Juel Pedersen
RESUME
Afsnit om samfundsfag fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.

OM FORFATTEREN
Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.

Den norske førstelektor Arne N. Jordet har i et større forskningsprojekt undersøgt udeskolens didaktik på Lutvann skolen i Oslo, hvor man siden 1995 har arbejdet med udeskole én dag om ugen, året rundt på alle klassetrin fra 1. - 7. klasse.

Alle skolens lærere bruger udeskoledidaktik i alle fag - og Arne N. Jordet belyser på basis af samtaler med lærerne den didaktiske tænkning og praksis som har udviklet sig på Lutvann-skolen i "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktikk", som blev udgivet som rapport nr. 9 på Høgskolen i Hedmark i 2003. (Kan bestilles på www.hihm.no)

Udeskole.dk har fået lov at oversætte og udgive kapitel 8 "Fagrelateret indhold" fra Delrapport 2 i "Lutvann-undersøkelsen" fra 2003, som en række artikler i Teori > Didaktik på www.udeskole.dk.

Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til, og vi håber at brugere af udeskole.dk kan finde inspiration og ideer til udeundervisning i de enkelte fag via de norske erfaringer.

Oversættelse fra norsk til dansk: Malene Bendix.

A.N.Jordet forsvarede i 2007 sin doktorafhandling "Nærmiljøet som klasserum. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv". Her er fagene uddybet endnu mere. Afhandlingen kan bestilles hos arne.jordet@hihm.no