fakta
Titel: Naturen som læringsrum
Bachelorprojekt fra VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg, 2009
Forfatter: Nina Lis Engberg
Find rapport som PDF-fil
problemformulering
På hvilke måder kan anvendelsen af naturen som læringsrum i biologiundervisningen være befordrende for elevers læring i forhold til indfrielse af Fælles Mål II?
uddrag af tese
Tesen er, at for at undervise på bedst mulig måde, bør man anvende naturen som læringsrum og at de nye Fælles Mål II støtter denne arbejdsmåde.
uddrag af konklusion
"Jeg har nu undersøgt anvendelsen af udeskole med naturen som læringsrum i biologiundervisning, hvilket der er belæg for ift. Fælles Mål II. Ud fra Piaget kan vi se, at eleverne skal lære at tænke abstrakt, hvilket kan gøres gennem konkrete erfaringer, enten nogle man genkalder sig eller foretager. Jeg har via Vygotsky undersøgt, hvorfor efterbehandling er så vigtig for læringsprocessen: nemlig her giver eleverne udtryk for deres indtryk, eksempelvis gennem sprogliggørelse eller et kropsligt udtryk. Situeret læringsteori forklarer, at uderummet giver mulighed for at lære i naturen i et fællesskab ud fra en vifte af metoder, og således give mulighed for både at opleve frit og at efterbehandle.
Dannelsesaspektet har jeg belyst ud fra Klafkis kategoriale dannelse, som fremhæver betydning af at man har gjort sig didaktiske overvejelser om indhold og måden, indholdet skal læres på. Jeg har påvist, at den naturvidenskabelige metode bør læres og kan læres på eksemplarisk vis gennem feltarbejde.
Lutvann skole veksler mellem inde- og uderummet og kombinerer induktive og deduktive metoder. Via min praktik har jeg lært betydningen af at anvende varierede metoder og øge elevernes forventninger til læring i naturen og dermed styrke sammenhængen mellem inde- og uderummet. Anvendelse af de uformelle læringsmiljøer i undervisningen søges styrket i de nye Fælles Mål II således, at eleverne kan få mulighed for at styrke deres forhold til naturfagene, lære i meningsfulde omgivelser og opnå almen dannelse. Disse forhold har tilgodeset eleven Bos forventning om at lære om naturen i naturen såvel som bekræftet min tese. "